Fluebinding med pels og hår på skind

Et skind er et kort over forskellige fibre

Hårene varierer fra den ene del af dyret til den anden. Længde, diameter, tilspidsning, underuld, stivhed og reaktion på komprimering kan alle være forskellige. Betegnelser som krop, bug, kryds, has, maske, helt skind og pelsstykke angiver oprindelsesområdet eller præsentationsformen og hjælper med at forudsige, hvordan materialet opfører sig ved indbinding.

Hår fra hjort, wapiti og elg

Hjortebughår vælges ofte til større spundne og klippede hoveder, fordi egnede stykker flarer kraftigt og giver tilstrækkelig længde til formning. Hjortekropshår bruges til et bredere udvalg af vinger, hoveder og kroppe. Fine eller korte, udvalgte hår er lettere at kontrollere på mindre fluer, mens muddlerhår vælges for sin evne til at sprede sig og pakkes tæt under trådtrykket.

I amerikanske produktnavne betegner elk normalt wapiti. Wapitihår er et klassisk valg til vinger i vårfluestil og større tørfluer på grund af længden og de tilspidsede spidser. Elgekropshår giver ofte lange, faste fibre til haler, følehorn, ben og segmenterede kroppe. Materialerne bør ikke erstattes alene ud fra farven.

Blød pels til dubbing og bevægelige vinger

Kanin, egern, pungræv, nutria og haremaske kombinerer blød underfur med mere markante dækhår. De to lag kan adskilles eller blandes: underfur giver en glattere krop, mens dækhårene giver en mere pigget silhuet. Forskellige områder på en haremaske har tydeligt forskellig struktur, så kinder, pande og området omkring ørerne bør ikke behandles som én ensartet dubbing.

Langt hår til streamerprofiler

Ræv, Finn-racoon, ged, islandsk får og yak giver længere fibre til vinger og undervinger. Bløde fibre skaber bevægelse, mens fastere fibre holder formen og kan understøtte blødere lag. Vurder, hvor meget kort underfur der er tilbage efter kæmning, og hvor tykt indbindingspunktet bliver. Et langt materiale er kun nyttigt, hvis basen stadig kan fastgøres pænt.

Uldlignende materialer og specialhår

Vædderuld og sculpinuld kan pakkes og klippes til tætte streamerhoveder, men de bindes ikke ind på nøjagtig samme måde som hult hjortehår. Kalvehår giver korte, elastiske og ofte let krusede fibre til traditionelle vinger og haler. Vildsvinehår er langt og fast nok til følehorn, ben eller strukturel støtte.

Valg af stykke til opgaven

• Tørfluevinge: intakte, tilspidsede spidser, ensartet brugbar længde og en håndterbar diameter.
• Spundet hoved: fibre, der flarer under tråden og giver plads til klipning.
• Streamerfløj: den ønskede balance mellem bevægelse og støtte til profilen.
• Dubbing: underfur, dækhår eller en kontrolleret blanding af begge.
• Haler og følehorn: lige, holdbare fibre med naturlig tilspidsning.

Forberedelse og vedligeholdelse

Del pelsen, før den klippes, tag kun en lille bundt, og red uønsket underfur ud. Klip ikke de naturlige spidser efter indbinding, medmindre mønsteret bevidst kræver en stump kant. Opbevar stykkerne tørt og individuelt forseglet. Da skind er naturlige materialer, er mindre variationer i farve, tæthed og længde normale, selv inden for ét navngivet produkt.

Forberedte strimler findes separat under zonkerstrimler, mens hele og delvise haler findes under fluebindingshaler.